Ladestander til elbil

Skal du have monteret en ladestander til din elbil?

Vores autoriserede elektrikere udfører en sikker montering, af høj kvalitet og til en god pris. Når du får en elbil eller plug-in hybridbil forekommer der ofte mange spørgsmål til opladningen. CL Electric kan hjælpe dig hele vejen rundt.

Kontakt os nu på tlf: 72 22 81 40 eller skriv til os og få et uforpligtende tilbud på montering af laderstander til din el- eller hybridbil.

Elbil og ladestander i grønt miljø

Hvorfor få en elektriker til at installere din ladestander til elbilen?

Der findes flere forskellige opladningsmåder og stiktyper, når en elbil skal oplades – og CL Electric har viden og erfaring med dem alle!

Vi ser på mulighederne i boligen og finder frem til den bedste løsning for dig. Vores grundlæggende fokus er nemlig, at det skal være ukompliceret, nemt og bekvemt for dig at få ladet din elbil op.

Eftersom en elbil og andet tilhørende udstyr rummer en enorm kraft, er det vigtigt at det håndteres korrekt. Der skal nemlig mere til end blot en stikkontakt og en forlængerledning. Det er vigtigt få tjekket dine udendørs stikkontakter, før der kan monteres en ladestander. Dette kan CL Electric gøre for dig da det er vigtigt at finde ud af, om stikkontakterne kan tåle strøm-tilslutning i flere timer ad gangen. Mange almindelige stikkontakter er nemlig ikke bygget til en så stor belastning over længere tid. Vi sikrer at det helt rigtige udstyr bliver brugt, så overophedning som kan skabe unødige farer undgås.

Med CL Electric får du rådgivning om optimal placering af ladestanderen, ubegrænset kabelføring fra el-tavlen og ud til ladestanderen, installation af kombi-relæ som ekstra sikkerhed, samt oplæring i den daglige brug af ladestanderen. Når installationen er fuldført slutter vores elektriker af med at teste hele installationen for at sikre, at alt er som det skal være så opladningen kan igangsættes med det samme.

Vores autoriserede elinstallatører er din garanti for sikkerhed og tryghed.

Strømforsyning til opladning af elbiler

Placering af ladestander til elbil

Hos CL Electric hjælper vi med at finde den bedste placering for din ladestander. Det er nemlig vigtigt at ladestanderen er inden for rækkevidde af din indkørsel eller carport, så du nemt og bekvemt kan tilslutte elbilen til ladestanderen.

Ladestanderen og eludtaget er selvfølgelig beregnet til at kunne tåle vind og vejr. Det er derfor muligt at montere ladestanderen ubeskyttet på husvæggen. Dog foretrækker de fleste at placere ladestanderen i for eksempel carporten, da dette giver den bedst mulige beskyttelse mod voldsomt vejr. Vi rådgiver dig selvfølgelig hele vejen igennem, så du får den bedst mulige placering af din ladestander.

Et separat anlæg til elbilen

For at lade sikkert og ordentligt op, skal du bruge en ladestander og elinstallation, som udelukkende er dedikeret til elbilen. Løsningen er at lave en elinstallation der er separat fra resten af boligens strømforsyning.

Et dedikeret anlæg som er separat fra resten af boligens strømforsyning, skal udelukkende håndtere strømforsyningen til elbilen. Derved bliver elbilens opladning ikke påvirket, i tilfælde af at boligens HPFI-relæ slår fra eller omvendt. Derfor installerer vi et anlæg med separat HPFI-relæ og sikringsgruppe, hvorfra der føres et kabel ud til ladestanderen hvor elbilen kan tilsluttes.

Denne løsning giver den bedst mulige og mest sikre løsning for din elbil og ladestander.

Skal du have monteret en ladestander?

Så kan du trygt vælge CL Electric som din autoriseret elinstallatør.

Kontakt os nu på tlf: 72 22 81 40 eller skriv til os og få et uforpligtende tilbud.