Eleftersyn
Ved bestilling af et eleftersyn hos CL Electric får du sikkerhed for, at dine elinstallationer er i orden og i overensstemmelse med reglerne. Vores elinstallatører gennemgår alle elinstallationer i din bolig, så du får vished for at elinstallationerne er i orden, og at du ikke render ind i ubehagelige overraskelser.
Med CL Electric får du en uvildige ekspert og rådgiver inden for elinstallationer.
Kontakt os nu på tlf. 72 22 81 40 eller skriv til os og få et uforpligtende tilbud på et eleftersyn.
Få et kvalificeret eleftersyn
Det er lovpligtigt at få lavet et eleftersyn i forbindelse med hushandler, hvor der skal tegnes en ejerskifteforsikring. Et eleftersyn er en stikprøvevis gennemgang af boligens elinstallationer, hvor de tilgængelige installationer undersøges.
Et eleftersyn er en del af huseftersynsordningen, hvor formålet er at beskytte køber og sælger mod eventuelle fejl og mangler i forbindelse med køb og salg af bolig. Dette er til gavn for køberen som kan flytte ind i en mere sikker bolig, og sælger som kan fraskrive sig ansvaret ved eventuelle uafdækkede fejl.
Eleftersyn må kun udføres af autoriserede elinstallationsvirksomheder.
Eleftersyn giver sikkerhed
Et eleftersyn sikrer at parterne i en bolighandel, opnår vished for elinstallationernes elsikkerhedsmæssige tilstand. Ved at vælge CL Electric til at udføre dit eleftersyn kan du vide dig sikker på, at eleftersynet bliver udført af en kvalificeret og erfaren fagspecialist. CL Electric er en autoriseret elinstallationsvirksomhed, der er medlem af TEKNIQ Installatørernes Organisation.
Hvis eleftersynet påviser at der er ulovlige elinstallationer i boligen eller funktionssvigt, kan CL Electric desuden give et overslag eller et skøn på prisen for at udbedre forholdene.
Kontakt os for yderligere information.
72 22 81 40
Hvad er et eleftersyn?
Gennemgang af boligens elinstallationer omfatter en kontrol af blandt andet eltavler, herunder kontrol af fejlstrømsafbrydere. Endvidere kontrol af blandt andet materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag, lavvoltsinstallationer, kontrol af elinstallationers dimensionering samt kontrol af beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Installationsmateriel bag aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne skal undersøges stikprøvevis. Du kan læse mere om eleftersyn her.
Et eleftersyn indeholder ikke:
- Bagatelagtige forhold – herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke kan antages at påvirke elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt.
- Dele af installationen som ikke kan efterses.
- Elinstallationer uden for selve bygningen.
- Hårde hvidevarer.
- Andre brugsgenstande – bortset fra indbygningslamper og fastmonterede brugsgenstande, der anvendes til for eksempel rumopvarmning.
En vurdering af om elinstallationerne er tidsvarende.
CL Electric er medlem af TEKNIQs garantiordning
Hvis du benytter dig af CL Electric, som er medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne, er du dækket ind af TEKNIQs Garantiordning.
TEKNIQ garantiordning giver dig tryghed som kunde og forsikrer dig om, at du roligt kan bruge CL Electric som din elinstallatør, selv ved større opgaver.
Du kan læse mere om TEKNIQ garantiordning her.